mandag den 22. august 2011

Viljens tre stadier






Som en del af We Love Peoples mandag morgenmøde, be’r vi hinanden om at fortælle lidt om, hvad der inspirerer os. Christina Blak fortæller 5 minutter om viljen. Hun tager lige nu en uddannelse i psykosyntesen, en humanistisk psykologiretning formet af den Italienske psykiater Roberto Assagioli, der døde som 93-årig i 1979, og som på grund af sin høje alder var samtidig med både Freud, Jung og Maslow.

Mens Freud kun interesserede sig for menneskets kælderregion, var Jung, Maslow og Assagioli optaget af hele bygningen. De troede på, at mennesket er langt mere end drifter og fortrængninger. Mennesker og dermed virksomheder har store potentialer, som vi er forpligtet til at udnytte for at udvikle os som hele mennesker med samfundssind.

Assagiolis tanker om viljen har givet Christina stof til eftertanke om menneskers og virksomheders potentiale for vækst. I bogen Viljens psykologi beskriver han viljen som et instrument i os alle, der skal vækkes og trænes. Og det er mere avanceret end man skulle tro.

Viljen har tre stadier:

• Den stærke vilje – er den mest kendte af viljens aspekter. Mange tror, at den stærke vilje er hele viljen – men den er kun en del af den.

• Den intelligente vilje – handler om at opnå ønskede resultater med mindst mulig forbrug af energi. At udtænke den smarte vej og fx fremtvinge adfærdsændringer ved at ’handle som’ – som hærføren, der optræder som en modig mand og viser vejen, selvom han inderst inde er lige så bange som soldaterne.

Den stærke og den intelligente vilje er magtfulde og farlige redskaber, hvis de ikke underlægges etiske overvejelser, kærlighed og medfølelse. Christina læste bogen samtidig med Breiviks attentat i Norge, og han fremstår som et isnende eksempel på, at den stærke og den intelligente vilje først får ægte værdi, hvis den kobles med

• Den gode vilje
– et essentielt aspekt af viljens træning indebærer, at man vælger det rigtige. Det er nødvendigt for vores egen og den almene velfærd, at viljen er god. At vi vælger de rette mål i livet.

Mennesket er komplekst og sammensat, vi rummer alle både godt og dårligt – vi er stærke og svage, milde og vilde, ærgerrige og gavmilde, me & we. Udfordringen er at vælge det rigtige. Som en af Christinas store helte, Albus Dumbledore, siger et sted til Harry Potter: ”Det er de valg, du træffer, der gør dig til den, du er.”

Hvis du ejer 51 % af aktierne i en virksomhed, bestemmer du dens politik. Sådan er det også med vores vilje. Hvis der 51% godt i vores handlinger, er vi på rette kurs som menneske. Accepten af, at vi alle rummer det gode og det dårlige, og viljen til at lade det gode få aktiemajoriteten, viser vejen for mennesker og virksomheder.

mandag den 30. maj 2011

Gamification 2.0

Kan tåbeligt digital tidsspilde redde analoge liv?

Hvis der findes en tilbagevendende begivenhed, der som ingen anden samler massive mængder af kreative, og hvert år få dem til at valfarte til den sydlige del af USA’s heartland, for at få ny luft, ny interaktiv inspiration og en masse analoge Bloody Marys indenbords, er det the music, film, and interactive conference and festival i Austin, Texas. Også kendt som SXSW – igen kendt på udtalen af begivenheden South by South West. Ikke at forveksle med filmen North By Northwest med Cary Grant i majsmarken af Alfred Hitchcock. Et direkte bevis på, at kært barn har mange navne. Måske har du allerede været der, set livestreams derfra eller hørt om den. Måske ikke. Garanteret er, at du har benyttet dig af mindst ét af de emner, der blev snakket om. Ligesom sandsynligheden for at du selv elsker én af dem – eller ligefrem ikke kan leve uden – er til stede. Foursquare, for eksempel, fik deres store gennembrud på SXSW, ligesom Twitter gjorde det i ’07.

Derfor sendte We vores digitale direktør Simon Ryhede mod vest for at interagere. På trods af frie drikkevarer og rockstjernelignende adgangskort valgte han heldigvis at vende hjem igen, så vi kunne stille nogle opklarende spørgsmål.

Giv os lige én af de nyheder du tog med hjem?

”Ny kan man måske ikke kalde den, men en tendens der blev snakket meget om, var gamification. Altså en spilplatform hvorfra man bygger engagement med forbrugeren. Alle vores yndlingsaversioner; Farmville, Mafia Wars, Cityville er faktisk udviklet af det samme firma Zynga, der har som den høje og flotte vision at ”forbinde verden via spil”. Deres spil har – udover at drive os der ikke er med i spilklanen til vanvid på facebook – forenet hele hele verden i et enkelt medieunivers. Og nedbrudt grænser. Det er slet ikke kun børn, der spiller Farmville, faktisk er hovedmålgruppen 40-årige mødre, der bruger spillet til at møde andre online. Farmville har 250.000.000 månedlige brugere. Så Primegaming må være det nye Primetv”.

Er vi snart klar til gamification 2.0 så?

”Tag nu fx SCVNGR (udtales ”scavenger” red.), der potentielt kan tage interaktive spil op i et helt nyt niveau. Founderen, CEO’en – eller Chief Ninja’en, som Seth Priebatsch kalder sig selv – var på SXSW som hovedtaler ved en Key Note-præsentation. SCVNGR fungerer lidt ligesom foursquare, hvor det handler om at logge ind på forskellige venues eller locations. Men her kommer der endnu flere muligheder. Du kan for eksempel udfordre dine venner i små konkurrencer eller invitere dem på små opdagelseseventyr i byen”.

Hvem skal spille det?

”SCVNGR er først og fremmest et socialt medie, hvor du kan tage dine venners udfordringer op, eller henkastet blære dig med at du drikker kaffe med CEO’en for McDonald’s.

Udvilkingen på applikationen kunne sagtens udvikle sig yderligere, og platformen har allerede indgået samarbejde med over 1000 firmaer, der dermed kan tilbyde små belønninger, som du får, hvis du optjener nok points. Det kunne fx være en smoothie eller en ekstra gang pomfritter. Derved kobles kuponmekanismer som Groupon sig så også på. Groupon er et spil, lige så meget som det er en indkøbsforening”.

Hvorfor satser Seth Priebatschs på den nye spilrevolution?
Det sidste årti var det sociale årti – det tog forbindelser mellem venner, familie og kolleger og satte dem ind i en fælles kontekst online. Det kaldes facebook. Det sociale lag baserer sig på kontakter – mens spil-laget baseres på indflydelse. Det vil influere; hvor vi går hen, hvad vi gør og hvordan vi gør det”.

Hvad skal vi med al den sjov og spas?
”Det kan skam potentielt også udnyttes til noget godt. Zynga er – ligesom SCVNGR – begyndt at finde ståplads i den virkelige verden ved at støtte humanitære projekter, som fx børnene fra katastrofen i Japan, indbyggere i Haiti fra jordskælvet i 2009 og dyrene i SPCA. Spilfirmaet bygger nye skoler op, forsyner familier med rent vand og organiserer skolefrokostordninger til børn i Afrika. Pengene kommer fra spillerne, enten via donationer på Zynga.org, eller mere oplagt, via direkte køb af virtuelle objekter (items) i spillet eller donationer samme sted, hvor 100% af beløbet går til sagen og deltageren belønnes med en virtuel gave. Lady Gaga f.eks. har også erkendt online spils potentiale: Hun har lige doneret 1,5 millioner dollars via Zynga. Det kunne hun jo også have gjort på egen hånd – men det ville ikke have sat hende i forbindelse med de 250 millioner mennesker, der hver måned bruger Farmville.

Også set med fokus på mediebrugerens hverdag, er det slet ikke kun sjov og spas. Disse netværk forbinder eksisterende både løse og faste venskaber, starter nye, leder dig ud til andre veje og oplevelser, og gør byen levende og bylivet eksisterende – mens de underholder dig”.

Så hvad er din definition af gamification 2.0? Kogt ned til essens.

”Gamification kommer til at handle om samarbejde, ikke om konkurrence. Drevet af brugerens interesse eller nysgerrighed, engagement og lyst til at dele ud af sig selv med sin omverden. Det bliver måske den nye vej ud ad døren, ud i verden og ind i ansigtet på andre mennesker. Misforstå ikke: facebook er en fantastisk platform og en god vej til nye kendskaber og indsigter. Men der er en spirrende tendens, hvor vi har brug for at supplere vores efterhånden blå-blege facebooktient med lidt rigtigt lys fra solen i stedet for mac’en. Intet kan slå oplevelsen af selv at få inspiration af sine nethindebilleder i hvidt dagslys. Og ingen interaktion kan nok for alvor slå et kram. Gamification afhænger diamentralt nok af en aktiv deltagelse i samfundet”

Gamification – Morgendagens ord. Morgendagens besættelse?

Herfra fløjtes til fri leg. Keep Austin weird, duuuude!

Mai Spaize her eller ha med hjem?


Eller hvad Nokia, Otis og den Amerikanske Hær kunne have tilfælles med Myspace

”Myspace til salg!”. Det var ingen ryd-forsiden-historie, der blev afsløret, da diverse digitale medier den 28. april kunne uploade en kombineret nyheds- og salgsannonce til den for længst forladte sociale netværksside, der efterhånden har forvandlet sig til blot et uopdateret lager for håbefulde, ukendte musikere.

Forlad skuden.

Medierne vinklede nyheden som ”myspace ’billigt’ til salg” med en pris på 100 millioner dollars. Med omkring 100 millioner ditto brugere, betyder det en enkelt buck pr. menneske. Godt køb. Med småt nederst i kontrakten står der så, at sitet kæmper med frafaldende brugere. På kun to måneder har Myspace mistet ti millioner – og man kan forvente at flere falder fra, nu hvor alle vores venner er hoppet på andre togudgaver af sociale væresteder.

Warning.

Man kunne se det komme. I starten af året lagde Myspace den dalende tone an, ved at fyre halvdelen af de 1000 ansatte. De tilbageværende 500 blev sat til at forfine og udvikle hjemmesiden i et mere lækkert og brugervenligt design, der skulle passe bedre ind i de krævende rammer for det nye årtusind – og måske endda sælges.

Trods en dådyrøjet Kylie Minogue der pt. pryder forsiden samt ’trending subjects’ og ’celebrity news’, kan Myspace åbenbart bare ikke tiltrække brugerne mere. Der er brug for noget helt nyt, hvis ikke Myspace skal ende sine dage på den online kirkegården, hvor flere lovende og blomstrende websites er stedt til hvile.

”Myspace er allerede blevet købt!”

For 125 millioner dollars af entreprenante kinesere, der stadig ser en fremtid for sitet. Formentlig vil man tage den nuværende, optimerede struktur, og håbe at de sultne og frådende digitalforbrugere igen får ørene op for dette forslag på webmusik. Kinesisk musik. Der er i hvert fald mange ører og lydkvaliteten er bedre end de skrattende blikmegafoner ude på landet.

Men hvad nu hvis kineserne ikke have købt den?

Hvad-nu-hvis-leg:

1)Lady Gaga tog sin velsagtens pigbeklædte similipung frem og kastede den efter Myspace.

Hvis hun kunne samle sine over 15 milliarder fans og organisere dem.

Og gjorde, hvad hun gjorde allerbedst. Køre god stil.

Stefani Joanne Angelina Germanotta, som hendes borgelige navn er/engang var laver da udmærket musik, men det er hendes udfordrende stil (indbefattende alt fra kødkjoler til ekstreme musikvideoer i milliardklassen) der har gjort hende til Lady Gaga.

Ja, hvad skulle hun så?

Frøken Gaga skulle hive sit kæmpehold af stylister og kreative kumpaner ind, og tilbyde nye bands en gennemført bandidentitet. Styling, mod og nytænkning. Ikke ensretning men signifikans, også for forbrugerne af siden, der hver dag bliver bombarderet med nye musikere og videoer.

Relevans, target user-selektering og garanteret effekt.

Pengemaskine? Nåja, nu BLEV der jo også sagt Lady Gaga…

Eller hvad nu hvis:

2)Den Amerikanske Hær (der nok vil og kan fortsætte med en uudtømmelig pengesæk længe endnu) faldt for musik-sitet.

Krige ville aldrig blive det samme igen. En ny æra af krigsførsel ville vokse frem. Hård, mekanisk taktgang i uendelige rækker ville blive afløst af Soulja Boy-dans (youtube den selv, også ganske catchy melodi) og sing-alongs til Justin Timberlake.

Ørehængende slagsange, der kun som det nationale mantra ”vi er røde, vi er hvide” har samlet folket, og vis lige sangskrivere nu prøver at opnå hver gang vi spiller syd for Køge.

3)Nokia Mobile

Connecting People – og musiksmag over hele verden. Tråde går ud fra websitet til mobilen til websitet igen. Få en Nokiatelefon, og få ubegrænset forbrug af alverdens musik og form din helt egen ringetone.

4)Ray Ban

Visuelt funderet fra top og bund. Både hvad angår formålet – at beskytte og indramme dine kønne, blå øjne – og så at få dem til at klæde dig samtidig. Også med en Möet i hånden kl. 01 på natklubben.

Det åbner op for nogle spændende samarbejder – og ikke kun med Nik&Jay.

Måske kunne man lade en helt ny musikgenre blomstre op. Laidback Rayban.

”Perfekt til solskin”.

Ray Ban kunne styrke sin position som den øjenåbnende tænker og fornyer, der støttede visuel identitet. Måske kunne man sætte sine egne solbriller på musikvideostjernerne. Briller skaber folk. Og du er i en musikvideo. Hvor er du flot.

3)Tysk Komarciaaal

Myspace kunne være et oplagt skatkammer og stor ressource for dårlige, tyske reklamefilm. Koryfæer, bevares, men både Werthers [ægte], Toffifee, Kinder Milchsnitte og så videre ad den endeløse, flersporede vej,vi kalder reklame, kunne måske have brug for en lille opdatering. Myspace kunne vise dem, at man faktisk kan komme ganske langt selv uden at filme glade, balancerede husmødre i gyldent medlys.

4)Rap Star Time

Ludacris tager over. Ludacris er en amerikanske rapper, der” loooves women so much, he even haaaas one”.

For måske er problemet, at Myspace favner for vidt? Det er der mange sites, der kan efterhånden. Og pludselig har vi også en masse blogs at forholde os til – med den allernyeste musik, med inspiration og med tips og holdninger.

Ludacris kunne gå heeeelt ned med musikken og forme Myspace op af både det eksisterende og det helt nye. Gøre Myspace til en nicheside for rapmusikken. Skabe debatter – skabe sammenhold i mellem brugerne – skabe sponsorater og gode råd. Ludacris er eksemplet. Mulighederne er mange – og behøver ikkun indbefatte rap.

5)Otis

Ordet elevatormusik får en HELT ny betydning, når elevatorfirmaet Otis tager Myspace! Ikke flere, bedrøvelige ture op til mødet på 7. sal. Nu bliver det en fest at rejse op og ned mellem etagerne, og der bliver noget at snakke om i musikken, i stedet for blot at være underlægning til den pinlige tavshed.

6)”Du er nu nummer 21 i køen”

Hér kunne musikken falde på det tøreste sted: telefonkøer! Tænk hvis SKAT, Jobcenter Køge eller Krifa gav dig iørefaldende, lækker rockmusik i røret. Tænk hvis du selv kunne vælge ved at trykke 2!

Tænk hvis man faktisk glædede sig til at ringe til SKAT..!

Made in China

Måske bliver Myspace til MaiSpace og dét inklusiv en stor plan om at overtage hele verden med kinesisk musik og dansende drager. Med solid, bundfæstet tradition for ensretning og med tydelig begejstring og beherskning af nye medier, både de sociale og asociale, ville det være en genistreg at få samtlige kinesiske borgere over på Myspace. 1 milliard brugere der med the power of numbers slår facebook med længder, og på ny vil få alle til at vende ikke alene blikket men ørerne østpå. Maispaice, den lille røde.

lørdag den 9. april 2011

Kan tåbeligt digital tidsspilde redde analoge liv?

Gamification 2.0

Hvis der findes en tilbagevendende begivenhed, der som ingen anden samler massive mængder af kreative, og hvert år få dem til at valfarte til den sydlige del af USA’s heartland, for at få ny luft, ny interaktiv inspiration og en masse analoge Bloody Marys indenbords, er det the music, film, and interactive conference and festival i Austin, Texas. Også kendt som SXSW - igen kendt på udtalen af begivenheden South by South West. Ikke at forveksle med filmen North By Northwest med Cary Grant i majsmarken af Alfred Hitchcock. Et direkte bevis på, at kært barn har mange navne. Måske har du allerede været der, set livestreams derfra eller hørt om den. Måske ikke. Garanteret er, at du har benyttet dig af mindst ét af de emner, der blev snakket om. Ligesom sandsynligheden for at du selv elsker én af dem – eller ligefrem ikke kan leve uden – er til stede. Foursquare, for eksempel, fik deres store gennembrud på SXSW, ligesom Twitter gjorde det i '07.

Derfor sendte We vores digitale direktør Simon Ryhede mod vest for at interagere. På trods af frie drikkevarer og rockstjernelignende adgangskort valgte han heldigvis at vende hjem igen, så vi kunne stille nogle opklarende spørgsmål.

Giv os lige én af de nyheder du tog med hjem?

”Ny kan man måske ikke kalde den, men en tendens der blev snakket meget om, var gamification. Altså en spilplatform hvorfra man bygger engagement med forbrugeren. Alle vores yndlingsaversioner; Farmville, Mafia Wars, Cityville er faktisk udviklet af det samme firma Zynga, der har som den høje og flotte vision at ”forbinde verden via spil”. Deres spil har – udover at drive os der ikke er med i spilklanen til vanvid på facebook – forenet hele hele verden i et enkelt medieunivers. Og nedbrudt grænser. Det er slet ikke kun børn, der spiller Farmville, faktisk er hovedmålgruppen 40-årige mødre, der bruger spillet til at møde andre online. Farmville har 250.000.000 månedlige brugere. Så Primegaming må være det nye Primetv".

Er vi snart klar til gamification 2.0 så?

”Tag nu fx SCVNGR (udtales ”scavenger” red.), der potentielt kan tage interaktive spil op i et helt nyt niveau. Founderen, CEO’en – eller Chief Ninja’en, som Seth Priebatsch kalder sig selv – var på SXSW som hovedtaler ved en Key Note-præsentation. SCVNGR fungerer lidt ligesom foursquare, hvor det handler om at logge ind på forskellige venues eller locations. Men her kommer der endnu flere muligheder. Du kan for eksempel udfordre dine venner i små konkurrencer eller invitere dem på små opdagelseseventyr i byen”.

Hvem skal spille det?

”SCVNGR er først og fremmest et socialt medie, hvor du kan tage dine venners udfordringer op, eller henkastet blære dig med at du drikker kaffe med CEO’en for McDonald’s.

Udvilkingen på applikationen kunne sagtens udvikle sig yderligere, og platformen har allerede indgået samarbejde med over 1000 firmaer, der dermed kan tilbyde små belønninger, som du får, hvis du optjener nok points. Det kunne fx være en smoothie eller en ekstra gang pomfritter. Derved kobles kuponmekanismer som Groupon sig så også på. Groupon er et spil, lige så meget som det er en indkøbsforening”.

Hvorfor satser Seth Priebatschs på den nye spilrevolution?
Det sidste årti var det sociale årti – det tog forbindelser mellem venner, familie og kolleger og satte dem ind i en fælles kontekst online. Det kaldes facebook. Det sociale lag baserer sig på kontakter – mens spil-laget baseres på indflydelse. Det vil influere; hvor vi går hen, hvad vi gør og hvordan vi gør det”.

Hvad skal vi med al den sjov og spas?
”Det kan skam potentielt også udnyttes til noget godt. Zynga er – ligesom SCVNGR – begyndt at finde ståplads i den virkelige verden ved at støtte humanitære projekter, som fx børnene fra katastrofen i Japan, indbyggere i Haiti fra jordskælvet i 2009 og dyrene i SPCA. Spilfirmaet bygger nye skoler op, forsyner familier med rent vand og organiserer skolefrokostordninger til børn i Afrika. Pengene kommer fra spillerne, enten via donationer på Zynga.org, eller mere oplagt, via direkte køb af virtuelle objekter (items) i spillet eller donationer samme sted, hvor 100% af beløbet går til sagen og deltageren belønnes med en virtuel gave. Lady Gaga f.eks. har også erkendt online spils potentiale: Hun har lige doneret 1,5 millioner dollars via Zynga. Det kunne hun jo også have gjort på egen hånd – men det ville ikke have sat hende i forbindelse med de 250 millioner mennesker, der hver måned bruger Farmville.

Også set med fokus på mediebrugerens hverdag, er det slet ikke kun sjov og spas. Disse netværk forbinder eksisterende både løse og faste venskaber, starter nye, leder dig ud til andre veje og oplevelser, og gør byen levende og bylivet eksisterende – mens de underholder dig”.

Så hvad er din definition af gamification 2.0? Kogt ned til essens.

”Gamification kommer til at handle om samarbejde, ikke om konkurrence. Drevet af brugerens interesse eller nysgerrighed, engagement og lyst til at dele ud af sig selv med sin omverden. Det bliver måske den nye vej ud ad døren, ud i verden og ind i ansigtet på andre mennesker. Misforstå ikke: facebook er en fantastisk platform og en god vej til nye kendskaber og indsigter. Men der er en spirrende tendens, hvor vi har brug for at supplere vores efterhånden blå-blege facebooktient med lidt rigtigt lys fra solen i stedet for mac’en. Intet kan slå oplevelsen af selv at få inspiration af sine nethindebilleder i hvidt dagslys. Og ingen interaktion kan nok for alvor slå et kram. Gamification afhænger diamentralt nok af en aktiv deltagelse i samfundet”

---

Gamification – Morgendagens ord. Morgendagens besættelse?

Herfra fløjtes til fri leg. Keep Austin weird, duuuude!


fredag den 1. april 2011

Åbent kærlighedsbrev til foursquare//Battle of Location Giants

Foursquare står til at tabe The Battle of Location Giants til facebook Places, der gik i luften den 5. januar i år.


Hva’ nu 4Square?
Skal du bare give op og lave dit sidste check-in på den store sociale kirkegård, eller er der en chance for come back? Kan du huske MySpace, 4Square? Kan du huske, de forsøgte at konkurrere med facebook ved at gå efter bands, musikere og Dj’s. MySpace er på kraftig retræte, men overlever dog stadig som musikafspiller – en stakkels troubadour på den sociale landevej. Spørgsmålet til dig kære 4Square Firkant: Er der også en niche til dig? En lille én, et sted hvor du må have lov at være og blomstre og bygge dine egne jagtmarker. Og i positivt fald: Hvor? Kære 4Square: nu skal du høre, hvad der gør dig så unik:

Din styrke er facebook’s svaghed, for facebook roder netop nu rundt i en multipalet af forskellige egenskaber, og vil gerne være det hele på én gang…

• Billedbog (Verdens største samling af fulde mennesker i dårligt lys med en sløret øl i hånden)

• Karrieremarked (Hvem skal jeg tilføje som ven næste gang til mit netværk, selvom jeg aldrig har mødt ham før… Han har kun 2500 venner, jeg kommer helt sikkert til at gøre et stærkt, karrierefremmende indtryk)

• Årsbog over glemte klassekammerater (Åh-Gud-ja Dorte fra 4. Klasse, som jeg vist aldrig snakkede med.. Selvfølgelig vil jeg se billeder af din nye hund)

• Byttebørs (Denne lejlighed sælges, dette aflagte stykke tøj byttes, og er der for resten nogen, der har en trailer, jeg kan låne?)

• Spilleportal (Hvem har efterhånden ikke udført handlingen ”skjul” til Farmville eller Mafiawars?)

• Eventkalender (Slaraffenland af aktiviteter i overbud, vi klikker ”maybe attending” på og ikke gider komme til alligevel)

…og nu også… Tadaa: Locationservicen Places (wow! Nu er Maria igen i SATS og Jonas er checket ind i lydstudiet, hvor er det fantastisk at have styr på).

Forvirret? Det er du nok efterhånden ikke den eneste, der er.

En specialiseret tidsalder kræver specialiserede evner. Nutidens kræsne kunder får netop ekstra nydelse – og erfaren betjening – af at købe chokolade hos chokolatieren, blomster hos blomsterhandleren, brød hos dén-der-gode-bager, inspiration i yndlingsmagasinet…

Mindre støj – nu.

Du, foursquare, har én farve: Pink. Som i fest og farver. Afhængig af den virkelige verden. Fjernt fra konkurrencen i sofaen mellem facebook og fjernsynet. Det er dig, de sociale mediebrugere – som mig – vender sig mod, når de mangler et sted at gå hen, ved præcis at gå til dig og dermed finde rigtige, levende netværksvenner et sted i byen. I virkeligheden. Som ikke sidder hjemme og holder i hånd og facebooker foran fjernsynet til en pose Matador Mix.

Du er levende. Du kan kun én ting og det er den bedste ting i verden: At møde mennesker i virkeligheden. Der er ikke andet at lave hos dig, og det er dét vi gerne vil købe ind i.

Det er dig, der inspirerer andre til at gå ud, ved på din helt egen og egnede væg at poste venner og steder, eller med dine gode tips og råd, der popper op på skærmen, når du er tæt på, får dem til at udforske steder, de ikke har været før.

Du er valgfrihed – til hvornår jeg selv har brug for at vide, hvor mine venner er. Og du er eksklusivitet – til hvem jeg gider vide, hvor er. Du er min hemmelige guide, der ved hvor alle mine andre venner er. Og hvor de gode fester opstår, da du også giver mig overblik over antallet af mennesker – om jeg så har set deres nye hund eller skiftende forholdsstatus eller ej.

Dit netværk er lukket og stramt fokuseret på en enkelt niche. Og det skal du blive ved med, mens du venter på, at facebook-brugerne frustreres mere og mere over den tiltagende location-spam.

Jeg tror stadig på dig, foursquare.

For hvorfor skulle man sidde hjemme foran computeren og følge med i, hvor éns venner fester, når alternativet er muligheden for at deltage?

mandag den 31. januar 2011

Nu starter We Love Talent - Danmarks første kommercielle højskole

KREATIVE ENTREPRENØRER SØGES

Fire kreative entreprenører søges til Danmarks første kommercielle højskole, for Danmark har brug for konkrete bud på bedre uddannelse, der kan bidrage til nationens vækst med optimisme, nysgerrighed og værdifuld innovation.

Derfor tager vi udfordringen op og inviterer fire kreative entreprenører i tyverne til ét års undervisning af 24 mentorer med første skoledag 1. marts 2011. Løn: 11.900 kr. om måneden.

Er du vores nye talent?

Du er enten selvlært iværksætter, der mangler viden, eller også har du masser af viden, men mangler redskaber til handling. Du har stærk selvdisciplin, har gode analytiske evner er ambitiøs og nysgerrig. Du kan muligvis tegne, skrive, programmere, instruere eller arrangere, men du kan i hvert fald formulere originale og værdifulde idéer. Du ved bare ikke helt, hvordan du skal få dem gjort til virkelighed. Det vil vi gerne have lov til at hjælpe dig med.

MELD DIG SOM MEDLEM AF DENNE SIDE!
Så holder vi dig løbende orienteret om We Love Talent.

Hvis du ønsker at komme i betragtning som talent på We Love Talent, skal du besvare følgende spørgsmål og én opgave og sende det i en A4 kuvert med tydelig afsender inden den 18. februar kl. 16 til:

We Love People
Vermundsgade 40B, 2. sal
2100 København Ø
Att: Claus Skytte

OPTAGELSESPRØVE 24. FEBRUAR 2011 kl. 9-16

FØRSTE SKOLEDAG: 1. marts 2011
SKOLETID: man-fre: 9-16

Spørgeskema og kreativ opgave:

Vi vil gerne danne os et billede af dig udover den konkrete opgaveløsning, som står nederst på siden. Vi er ikke ude efter, at du skal skrive en roman. Derfor vil vi gerne bede dig om at svare skriftligt og så kort og kontant som muligt på følgende spørgsmål:

1: Hvornår er du født?

2: Hvor tilbragte du din barndom?

3: Hvad arbejder/arbejde dine forældre med?

4: Hvad er du bedst til?

5: Hvad kan du blive bedre til?

6: Hvordan vil din bedste ven beskrive dig?

7: Hvad får du tiden til at gå med privat?

8: Hvad var dit sidste job/uddannelse?

9: Hvad er dit kreative talent?

10: Hvorfor søger du ind på We Love Talent?

11: Hvad laver We Love People?

12: Hvad kan du hjælpe We Love People med?

13: Hvad vil du lave, hvis du ikke kommer på We Love Talent?

14: Hvad er din rolle, når du samarbejder med andre?

15: Hvad er du mest stolt af at have lavet?

16: Hvilke tre ord kendetegner dig bedst?

17: Hvad er dit mål med livet?

18: Hvad er din adresse, mobilnr. og email-adresse?

KREATIV OPGAVE:

Flere vegetarer i Danmark

Du skal skabe en holdningskampagne, der får flere danskere til at blive vegetarer.
(Bemærk: Dette er en tænkt opgave, som vi kun skal bruge til at vurdere dit talent)

Målgruppe:
Fortæl os, hvilken gruppe af danskere, du lettest
kunne overtale til at blive vegetarer?

Argumentation:

Hårdt argument:
Hvad er dit bedste benhårde argument for, at man skulle blive vegetar?

Blødt argument:
Hvad er dit bedste følelsesmæssige argument for at man skulle blive vegetar?

Slogan:
Hvor kort og præcist kan du formulere dine to ovenstående argumenter?

Navn:
Hvad skulle din kampagne hedde (Ex.: ”Støt Brysterne” mod brystkræft)

Logo:
Design logoet og skriv dit foretrukne slogan nedenunder

Event:
Hvordan ville du skabe en happening, der fik vegetarer positivt på alles læber?

On-line kommunikation:
Hvad skulle din vegetar URL hedde, hvis URL’en ikke må være i brug i forvejen?

Hvad skulle din Vegetar FaceBook gruppe hedde?

Hvordan ville du ved hjælp af kommunikation på nettet,
få tusindvis af danskere til at besøge dine vegetarsider på nettet?

Ambassadører:
Hvem ville du alliere dig med for at få flere danskerne til at blive vegetarer?
Hvordan ville du overtale dem til at være med?

Item:
Hvilken ting, ville du få produceret, som dine nye vegetarer ville købe af dig?

Brand alliance:
Hvilken virksomhed ville du samarbejde med – og hvordan?

Traditionel reklame:
Skriv max 1 A4 side manuskript på en reklamefilm,
der ville få flere vegetarer i Danmark

Tegn en annonce, der ville få flere vegetarer i Danmark.

Bonus:
Fortæl os, hvorfor du tror, vi har valgt, at du skal lave en kampagne for flere vegetarer i Danmark

Opgaverne vil blive bedømt af We Love Peoples Direktion: Adm. dir. Pernille Simmelkiær, Kreativ Strateg Claus Skytte, Kreativ Direktører Peter Stenbæk og Dorte Zangenberg. (Google os endelig)

Spørgsmål til opgaverne kan stilles direkte her på siden.

God fornøjelse! Og husk: Vi skal have dit svar tilsendt
i en A4 kuvert senest den 11. Februar kl. 12.

PS.: Vi vil selvfølgelig allerhelst gerne give dig skriftlig feedback på din opgave, for vi ved, at du kommer til at bruge rigtig meget tid og hjerteblod på den. Men vi bliver desværre nødt til at forbeholde os ret til at undlade en fyldestgørende tilbagemelding, hvis vi modtager flere indsendelser, end vi kan magte.

Vi vil dog på siden her løbende fortælle om de forskellige indsendelser, sammenfald, tendenser i opgaveløsningen. Og vi håber, du vil tilgive os, hvis vi på grund af tidsnød bliver nødt til at give dig et standardafslag. Men til gengæld må du så tæve løs på os her på siden eller på We Love People’s FaceBook side. Og så kan du jo søge igen næste år.

tirsdag den 30. november 2010

Scan dine gener og del dem med dine venner

Årets opfindelse for to år siden var den personlige gen-scanner: Spyt i en kop og få at vide, hvor du kommer fra og risici for sygdomme. Lone Frank regner med at vi kommer til at dyrke vores personlige gen-informationer på samme måde som vi tog imod den personlige computer, da den blev betalelig for almindelig mennesker. Det er hermed ikke kun laboratorier, der kan gå og forske i gener, men ganske almindelige mennesker.

Biologen Lone Frank har også fået lavet sit personlige gen-scan. Når man gør det får man ikke alene scannet sig for risikoen for forskellige sygdomme som f.eks. blærecancer, Astma og Alzheimers, men man får samtidig mulighed for at sammenligne sine gener med andres gener. Som en slags FaceBook for gener. Hvem ligner man mest. Ligner man nogle kendte personer? Etc.

Mange læger er selvfølgelig imod at at man tager denne test, da de er bekymrede for om man kan klare at få indsigt i sit mulige sygdomforløb. De er samtidig bage for at folk vil begynde at gå mere til læge og endnu værre. Begynde at stille deres egne diagnoser. Men Lone Frank har undersøgt ganske almindelig mennesker, som har taget testen, som ikke bliver mere bekymrede eller indbildt syge. Tværtimod er folk så gode til at læse statistik, at de blot tager deres forholdsregler. Lone har forhøjet risiko for hud-cancer, så hun passer lidt bedre på i solen, men går ikke i panik. Og det samme synes at gælde andre. Vi kan godt tåle at få indsigt i vores liv.

Lone vil faktisk gerne have at folk, der har taget gen-testen skal kunne indgå frivilligt i professionelle gen-forsøg, så i stedet for at læse i avisen om forhøjet risiko for den eller den sygdom, kan man indsende sine data og både være med i analysen samtidig med at man får sine egne tal i netop den undersøgelse. På den måde får man et meget bedre og fascinerende indblik i ikke bare biologi, mens ens egen biologi og ikke mindst livets mirakel. Og det gør at man befinder sig endnu bedre i sin krop samtidig med at vi får en langt større forståelse for at vores krop og selve livet består af en flydende drøm af data, som vi bærer videre fra dem vi fik generne fra og dem, vi giver dem videre til i det næste liv. Så Lone Frank vil have frigivet generne. De skal ikke være hemmelige, men open source.